Aktuelt : Lix-tal

Iix:
= læsbarhedsindex, et mål for en teksts sproglige tilgængelighed, dens læsbarhed.


Lix udregnes ved at addere tekstens gennemsnitlige meningslængde (Ml = antal ord mellem to punktummer) og procenttallet af lange ord (Lo = procent ord med mere end seks bogstaver):

En tekst er på 173 ord, hvoraf de 64 er lange ord. Der er 8 "meninger". Lixberegningen kommer til at se sådan ud:

ML 173:8 = 21,6

L0 64x100:173 =37,5

Lix = 58,6 (afrundet til 59)

Tekster for voksne kan karakteriseres ved disse intervaller:

lix ca. 10 til 20 er meget lette;

lix ca. 20 til 30 er lette;

lix ca. 30 til 45 er midddelsvære;

lix ca. 45 til 55 er vanskelige;

lix over 55 er særdeles vanskelige.

Tekster, der har lixtal under ca. 10, vil ofte være søgt gjort kunstigt meget lette (med svingende resultater), mens tekster med lixtal over ca. 50 vil fremtræde meget fagspecifikke.

En høj langordsprocent vil give ikke mindst elever med generelle indlæringsvanskeligheder læseproblemer; en stor andel af lange sætninger er ofte en belastning for personer, der primært har læsevanskeligheder.

Lix anvendes i udstrakt grad som hjælp til en omtrentlig karakterisering af bøger fil begynderIæsere, andre mindre gode Iæsere og til de på forskellig vis og af forskellige grunde Iæsehandicappede. Ved vurdering af teksters tilgængelighed i forbindelse med diverse undersøgelser (dagbladsanalyser, udformning af Iængere reklametekster, afprøvning af fagbogsserier) anvendes lix også som én af flere parametre.

[Iix er opr. svensk som forkortelse af ordet Iäsbarhetsindex.]

Hvorfor 'virker' lix? Se først på disse to eksempler:

(1) undertegnedes anskaffelse af motorkøretøj

er langt sværere at læse og forstå end

(2) jeg har købt en bil

Når LO og Ml ofte er en god strømpil for teksters sværhedsgrad, skyldes det, at lange ord og meningslængder er symptomer på sproglige og indholdsmæssige træk, der gør tekster svære: indholdet er upersonligt og abstrakt, teksten indeholder mange substantiverede verber og lange substantiviske led.

I lovtekster og kancellistil er der desuden ofte underordnede ledsætninger i flere niveauer, særlige fagord, verber i passiv samt tunge optakter i sætningerne (>>Den i Deres skrivelse af 14. ds. fremsatte påstand ... <<):

Kilder: Betænkningen Dansk Lix 70, hvis skala stadig anvendes, og hvis beregningsmetoder stadig følges; beretningen Dansk Lix 83, der finpudser lixberegningsmetoderne; Erik Hansen: Ping-og pampersprog, 1975. Se desuden Mogens A. Dalby m.fl.: Bogen om læsning 11, kapitel 16.


Lix - Artikel af Mogens Jansen

Lix er det eneste danske sprogmål og internationalt set i øvrigt et af de mest seriøse; det er også overkommeligt at udregne og ganske informativt.

Meget andet end lix bestemmer en teksts sproglige tilgængelighed. Blandt flere forhold, der er væsentlige for den sproglige tilgængelighed af tekster, kan peges på normalisering, forenkling, følgerigtighed og tydeliggørelse.

Lix rummer i nogen grad normalisering (kortere ord) og forenkling (kortere helsætninger); men følgerigtighed og tydeliggørelse skildrer lix ikke. Tydeliggørelse resulterer ofte i længere sætninger, hvad der medfører et højere lixtal; men samtidig er længere sætninger ofte en generel læse-lettelse.

Meget lave lixtal: Sprogmålet lix bruges undertiden (misvisende) i forsøg på at karakterisere en tekst på ”lix 5” som meget let og en på ”lix 11” som væsentligt sværere. Lixtal, der ligger hinanden så nær og frem for alt i den allernederste del af lixskalaen, siger kun i yderst begrænset omfang noget om en teksts tilgængelighed.

Lixudvalgets interne og lange diskussioner om fare for misbrug af lix kunne have været bygget ind i vejledningen til udregning og brug af lixskalaer: ”Alle lixtal under lix 10 forbydes", dette var holdningen hos et par medlemmer i udvalget. Ordvalget var mere urbant. Da lixudvalget fandt nogle (i øvrigt ret få) lixlettere tekster af god sproglig og indholdsmæssig kvalitet, kunne der ikke argumenteres generelt for, at lixtal under 10 anføres som 10.

"Regnefejl" ved lixangivelser har været uhyre sjældne.

To oversete tommelfingerregler:

Det er ikke altid nok at se på det samlede lixtal.

Ved valg af bøger til elever med generelle vanskeligheder må man være opmærksom på, at en høj langordsprocent er en belastning. Formodentlig er det de relativt mange fagord (og dermed faglige begreber), der belaster disse elevers læsning.

Bøger med mange lange sætninger volder tit påfaldende problemer for elever, der primært er læsehandicappede.



Mogens Jansen