Aktuelt : Dansk RR-tal

Dansk RR-læsbarhedsindex

 

Ved benyttelsen af dette index er der flere forhold, man skal tage i betragtning:

Indexet er sammensat af objektive, kvantitativt baserede oplysninger (4 dimensioner) og kvalitative vurderinger knyttet til arbejdet med børnene, teori om læseforståelse og litterær forståelse. Den bedste beskrivelse af den foreliggende tekst får man ved at anvende hele profilen, men til den umiddelbare hurtige udvælgelse af litteratur kan man anvende sluttallet.

• Vurderingen er foretaget med henblik på elevernes selvstændige læsning.

• De fremkomne sluttal er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Der tilstræbes en fortløbende revision baseret på læreres erfaringer.
• Indexet sigter mod arbejdet med Reading Recovery modellen. Dvs. at materialet er baseret på den opfattelse af læsetilegnelse, der ligger i Reading Recovery. Derfor kan indexet ikke anvendes overfor materiale, der ikke rummer en fortælling og sammenhængende sprog.
• Indexet dækker bøger fra den allertidligste læsetilegnelse i førskolealderen. Efterhånden som børnene udvikler deres læsekompetence, kan profilen evt. tegne sig lidt anderledes specielt med henblik på billedstøtten.

 

De 8 dimensioner, der arbejdes med, er flg.:

Kvantitative dimensioner:

1.      Antallet af sider i bogen.

2.      Antallet af ord i bogen

3.      Antallet af lange ord, dvs. ord med mere end 6 bogstaver

4.      Antal ord i den  længste sætning

Kvalitative dimensioner

5.      Illustrationernes støtte til læsning af teksten.

6.      Den syntaktiske komplikationsgrad, kaldet sætningssyntaksen

7.      Den grammatiske struktur, dvs. den sproglige tilgængelighed. (NB. Det kan af og til være vanskeligt at skelne mellem disse to dimensioner)

8.      Fortællingens komplikationsgrad

 

Nedenfor angives, hvordan man foretager vurderingerne.

 

Kvantitative vurderinger

1. Antal sider i bogen:

For- og bagside tælles ikke med. Billedsider tælles med. Start med titelbladet. 

 

2. Antallet af ord tælles.

Sammensatte ord, der er delt med bindestreg tælles som to ord.

 

3. Antallet af forskellige 6+ ord tælles.

NB. Sammensatte ord, der skrives med bindestreg (konge-slot) tælles som  to enkeltord

 

4. Antal ord i længste sætning.  En sætning er perioden mellem to punktummer. NB: Sammensatte ord, der skrives med bindestreg, tælles som to (evt. flere) enkeltord.

 

 

Kvalitative vurderinger

5. Vedr. vurderingen af billedstøtten.

Hold hånden over teksten og prøv at se, hvilken historie, du kan fortælle ud fra billederne. Kig dernæst på teksten.

·        Hvis din konstruerede historie blev næsten korrekt, giv 0 point.

·        Hvis det var nødvendigt at kigge i teksten for at finde ud af noget (måske enkeltheder) i historien, fordi billederne var uklare eller dobbelttydige, giv 1 point

·        Hvis din konstruerede historie kun delvist korresponderede til tekstens historie (visse elementer kan identificeres i billedet), giv 2 point.

·        Hvis din konstruerede historie var en helt anden (om end enkelte elementer kunne være korrekte) end tekstens, giv 3 point.

 

 

 

6. Sætningssyntaksen vurderes udfra flg. kriterier:

a.       En sætning defineres som en periode mellem to punkttummer.En simpel sætning består typisk af substantiv, verbum i nutid eller datid og evt. et genstandsled: Kongen hentede jakken. Vi betragter det fortsat som en simpel sætning, når den indeholder et ejestedord: Kongen hentede sin jakke. Der gives 0 point

b.      Overgangen til mere komplicerede sætninger karakteriseres ved flere forhold. I instruktionen kalder jeg dem for særtræk, fordi man skal kunne tælle dem. Jo flere særtræk, des vanskeligere at læse.. Her er nogle eksempler:

                                                                      i.      Udvidelse af de enkelte led:

1.      Adjektiver: Den glade konge hentede sin jakke.  Kongen hentede sin fine, nye jakke

2.      Forholdsled: Kongen tager jakken i skabet.

3.      Adverbier: Kongen tager altid jakken med.

                                                                    ii.      Anvendelse af bøjningsformer, der ændrer ordbilledet. Fx uregelmæssige bøjninger af verber eller uregelmæssige flertalsformer: Kongen tog jakken på.

                                                                  iii.      Indføring af direkte tale i anførselstegn. ”Jeg henter min jakke”, sagde kongen.

                                                                  iv.      Tilføjelse af bisætninger: Kongen hentede den jakke, der var gemt i skabet. Antallet af forskellige særtræk tælles. 1-2 forskellige særtræk giver 1 point. 3-4 særtræk giver 2 point, flere giver 3 point.

c.      Det er klart, at mængden af særtræk bestemmer  en del af læsbarheden, men der er desuden visse særtræk, der i sig selv kræver større læserutine. Det gør fx indskudte sætninger og visse former for omvendte ordstillinger. Disse forhold forekommer imidlertid meget sjældent i den litteratur, vi her anvender.

 

8. Det grammatiske element består i en bedømmelse af sprogformen.

Denne dimension er vanskelig at vurdere. Udgangspunktet er opfattelsen af forskellen mellem talesprog og skriftsprog. Skriftsproget er præget af fuldstændige sætninger og større omhu i strukturen. Tilføjelsen af de syntaktiske elementer scores i forrige kategori. I denne kategori er det især sådanne forhold som gentagelser i forskellige former, eller omvendt, variationen i det sproglige udryk, der bemærkes. Desuden forekommer der i skriftsprog oftere varierede, beskrivende udtryk i mere udbyggede former. Eleverne skal vænne sig til skriftsproget, hvilket blandt andet sker gennem deres lytten til oplæste historier. I starten  kan de bedre overskue tekster, der ligner talesprog. Dog vil de hurtigt fange visse klicheer som fx ”Der var engang…” . Det gælder i almindelighed, at jo nærmere vi er ved det talesprog, læseren selv anvender, des lettere er det at forudse, hvilke ord, der følger det netop læste. Talesprog refererer altså ikke nødvendigvis til den direkte tale, men til hvor meget teksten ligner den måde, hvorpå læseren taler. I undervisningen kontrolelres det ved spøgsmålsom: ”Lyder det rigtigt?”

 Vi vil først og fremmest gennem erfaringen lære, hvilke sprogtyper, eleverne mestrer bedst. 

·        Gentagelser kræver ikke læsning af hele udtrykket. Læseudfordringen er lille, når teksten er domineret af gentagelser. 0 point

·        Sætninger, der gentages med udskiftning af et enkelt, kendt ord, er meget nemme at læse.  0 point. Eks: Her er Ole. Her er far. Her er mor.

·        Korte sætninger er mere overskuelige end lange. Når korte talesprogssætninger dominerer teksten gives 0 point. Eks: Her er Ole. Ole går i skole. Han er 8 år.. Dominans af lange, vekslende sætninger giver flere point. 1-3 point

·        Det spiller en rolle hvor mange forskellige/nye ord/begreber, der arbejdes med. Anvendelse af mnge nye ord giver point.

·        Dagligdags ordforråd er mere forudsigeligt end specielle og usædvanlige ord. Hvis lange ord dominerer teksten gives point.

·        Dominans af udbyggede, beskrivende sætninger giver point.

 

8. Opbygningen af fortællingen

Fortællinger kan være bygget op i forskellige komplikationsgrader.

• Når den samme hovedperson foretager en række parallelle handlinger, fx: Bingo løber efter katten. Bingo løber efter musen. Bingo løber efter egernet. etc., er der tale om en type gentagelse, der ikke rummer den store udfordring. Tilsvarende kan gentagelsen ligge at forskellige karakterer udfører den samme handling. Man kan på basis af de foregående handlinger gætte, hvad der sker. På dette niveau er antallet af medvirkende kun 1-3 aktører. Hvis de inddragne begreber desuden er velkendte, og der er tale om en enkelt gentagen hændelse med kendte begreber, hvilket giver 0 point. Eks: En bro, Intervention
• En række fænomener af samme karakter, men hvor den ene hændelse ikke giver anledning til forudsigelse om den næste tilbyder ikke megen støtte. Sådanne bøger kan ikke siges at rumme en sammenhængende beretning og der kan ikke hentes støtte i forståelsen af det enkelte fænomen til foregribelse af det næste. 1 point.  Hvis hovedkarakteren foretager sig en række helt forskellige handlinger, som evt. tilsammen bygger op til en fortløbende fortælling, er der tale om en mere kompliceret hændelse eller en variation af hændelser. Der kan være flere aktører, hvoraf nogle dog har statistkarakter. 1 point. Eks: Tal højere. Maaholm
• Fortællingen kan også rumme flere hændelser, der griber ind i hinanden, eller der kan præsenteres nye begreber og personer. Der er flere aktører med karakteristika. 2 point. Eks:  På cykel, Guldhøj
• Endelig kan vi tale om længere historier, hvor der sker flere forskellige ting undervejs og medvirker flere personer med forskellige karakteristika. Der kan desuden være tale om, at sammenhængen ikke er logisk eller naturlig. Usammenhængende hændelser er vanskelige at foregribe. Her gives 3 point. Eks: Dinosaurer, Maaholm

 

Som nævnt er deri nogle af dimensionerne tale om vurderinger, hvor man kan være i tvivl om pointscoringen. Hvis man i to forskellige dimensioner, der ligger tæt ved hinanden (6 og 7) er i tvivl, kan man sammenholde de to scoringer (lade den ene vurdering gå op og den anden ned).

 

 

 

Se flere artikler »