I 1980'erne udarbejdede den amerikanske psykolog Howard Gardner et nyt syn på intelligens, der i definitionen går langt videre end den traditionelle intelligensopfattelse, der bygger på begreber som ræsonnement og abstraktion, analyse og generalisering.

Fra teorien om den matematiske og sproglige intelligens, udviklede den amerikanske psykolog Howard Gardner syv:

Den logisk matematiske intelligens

Det logisk-matematisk intelligente menneske har som styrke at kunne tænke logisk og abstrakt, ræsonnere og arbejde med tal. Det logisk-matematisk intelligente menneske har evnen til at arbejde på videnskabeligt grundlag med de fænomener, det måtte støde på.

Den sproglige intelligens

Det sprogligt intelligente menneske er stærk i sproget, både modersmålet og tillærte sprog. Det sprogligt intelligente menneske arbejder med sproget, er opmærksom på sproget og dets virkemidler, er opmærksom på ords betydning, læser, skriver, fortæller og ikke mindst lytter.

Den musikalske intelligens

Det musikalsk intelligente menneske lytter, husker mønstre og kan arbejde med dem. Det musikalsk intelligente menneske har rytme og glæde ved at anvende musikken.

Den rumligt visuelle intelligens

Det rumligt-visuelt intelligente menneske har stor visuel forestillingsevne, hvilket betyder opmærksomhed på rum og detaljer, farvefornemmelse, retningssans og situationsoverblik.

Den kropslige intelligens

Det kropsligt intelligente menneske bruger hele kropppen til sport og til arbejde. Det kropsligt intelligente menneske er oftest i bevægelse, praktisk anlagt, udendørsmenneske, eksperimenterende og har brug for at røre ved tingene.

Den personlige intelligens

Det personligt intelligente menneske har tjek på sig selv og sine omgivelser. Det personligt intelligente menneske kender sig selv og sine grænser, kan motivere sig selv, beslutte sig og har ikke noget imod at arbejde eller være alene.

Den sociale intelligens

Det socialt intelligente menneske besidder evnen til at forstå andre mennesker og er selskabeligt. Det socialt intelligente menneske har en stor omgangskreds og foretrækker at arbejde i fællesskab. Det socialt intelligente menneske er god til at motivere andre, at mærke andres humør og bekymre sig om andre.

Gardner definerer intelligens som "evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer," og pointerer, at de syv intelligenser sjældent arbejder uafhængigt af hinanden. I stedet bruges de på samme tid og komplementerer tit hinanden. En danser vil kun excellere i sin kunstart, hvis hun har en stærk musikalsk intelligens, så hun forstår musikkens rytmer og variationer, en social intelligens så hun kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, samt en kropslig intelligens der giver hende smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Psykologerne i dag er i det store og hele enige om, at intelligens både er biologisk og påvirket af miljøet, hvor der i tidligere teorier i høj grad blev lagt vægt på det arvemæssige aspekt.

I Gardners teori om de syv intelligenser er miljø erstattet med kultur. Forskellige samfund sætter pris på forskellige evner for at udføre forskellige opgaver, så mens nogen af intelligenserne er højt udviklede hos folk i en bestemt kultur, kan de være underudviklede hos individerne i en anden. Vi har brug for alle syv intelligenser i samspil for at fungere optimalt i samfundet, og vi er født med dem alle sammen. Men allerede i de første leveår udvikler vi dem forskelligt, således at vi møder i skolen med hver vores intellektuelle styrker og svagheder.

Howard Gardner arbejder som Adjunct Professor of Psychology på Harvard Universitet og som Professor of Neurology på Boston Universitet.

Han har udgivet omkring 20 bøger samt en stor mængde videnskabelige artikler. I Danmark er han overvejende kendt for sin kritik af den traditionelle intelligensdefinition, der udelukkende anerkender  den del af intelligenserne, der kan måles efter eksakte standarder.