|
Du har i øjeblikket ingen varer i din indkøbskurv.
|
Aktuelt : Rapport om handlingsplan vedrørende læsning7. Forslag til initiativer i grundskolen En god læseundervisning er kendetegnet ved, at både læseunderviser og elever arbejder sammen om at fremme elevernes færdigheder og viden. Sprog‑ og læseudviklingen skal styrkes på tværs af undervisningen i skolens fag, og eleverne skal kunne deltage i sprogligt og intellektuelt krævende aktiviteter, hvor de kan forholde sig til alderssvarende problemstillinger og temaer, som går ud over det hverdagsagtige. Læseundervisningen skal give eleven mulighed for at formulere sin kundskab og prøve den af, og læreren skal have mulighed for at støtte elevens tænkning for derigennem at udvide og nuancere kundskaben hos eleven. Det betyder meget, at skolen understøtter elevernes lyst dl at læse. Udover en engageret undervisning er det tillige af stor betydning for elevernes lyst dl at læse, at de præsenteres for og får adgang til såvel skønlitteratur som faglitteratur på alle klassetrin i form af et bredt udvalg af bøger og tekster ‑ via skolebibliotek og internet. Derved motiveres eleverne til at bruge deres læsefærdigheder med henblik på at opnå viden og oplevelser. 7.1 Seneste initiativer på området Med den stigende fokus på læsning i grundskolen er læsningen i Dansk i de små klasser gennem de seneste år blevet præciseret og tydeliggjort i vejledninger m.v. fra Undervisningsministeriet. Der er fastsat minimumstimetal i Dansk fra 1.‑3. klasse, og læsningen er blevet tydeliggjort i faget gennem trinmål og slutmål. Fra skoleåret 2006/2007 påbegyndes de obligatoriske test. Når testene er fuldt indfaset vil der være test i Dansk (læsning) på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, som tilrettelægges efter trinmålene. Testene ledsages af fagspecifikke informationsmaterialer med konkrete anvisninger og eksempler på opfølgning på evaluering og test. Endelig er det besluttet, at alle børn fremover skal sprogscreenes, når de begynder i børnehaveklassen. 7.2 Udvalgets analyser og forslag 7.2.1 Fra specialundervisning til foregribende indsats For elever med behov for sprog‑ og læsestøtte skal der iværksættes forskellige initiativer langt tidligere end hidtil for at hjælpe disse elever. Den planlagte obligatoriske sprogscreening af alle børnehaveklasseelever er et godt udgangspunkt for en hurtigere indsats. I dag er det forskelligt, hvornår specialundervisning af elever med behov for sprog‑ og læsestøtte sættes ind. En betydelig del af specialundervisningen i læsning finder sted i 3. og 4. klasse og senere, når det bliver tydeligt, at en elev ikke kan læse og ikke alderssvarende forstå teksterne i de enkelte fag. Tendensen har dog i de senere år været en tidligere indsats over for læsevanskeligheder i indskolingen. Og en langt tidligere indsats skal være udgangspunktet fremover. Formålet med en fremrykket indsats er at forebygge og afhjælpe læsevanskeligheder så tidligt, at eleven med udbytte kan deltage i undervisningen i alle fag og minimere behovet for, at eleven tages ud af den almindelige undervisning dl specialundervisning senere i skoleforløbet. I forbindelse med en fremrykning af indsatsen skelnes der i det følgende mellem foregribende indsats og specialundervisning. Den foregribende indsats har fokus på den forberedende læseundervisning i børnehaveklassen og første del af 1. klasse. Specialundervisningen har sit fokus på læseundervisningen fra slutningen af 1. klasse og frem. Indførelse af en obligatorisk sprogstimulering i dagtilbuddene og en foregribende indsats i børnehaveklassen vil mindske behovet for specialundervisning senere. Såvel den foregribende indsats som specialundervisningen bør som hovedregel foregå i den almindelige undervisning inden for rammerne af differentieret undervisning. I det omfang, elever modtager intensiv læsestøtte i klassen, skal denne undervisning tage udgangspunkt i det, resten af klassen lærer. Boks 7.1 Rammer for specialundervisningen i læsning: • Mest mulig specialundervisning bør foregå i mindre grupper i klassen. • Specialundervisningen bør så vidt mulig tilrettelægges som en del af den almindelige differentiering i læseundervisningen. • Særligt tilrettelagt læseundervisning uden for klassen skal ske som individuelle, intensive og tidsmæssigt afgrænsede forløb uden for timerne i grundfagene. Elever med vedvarende læsevanskeligheder i de ældre klasser skal kompenseres for disse vanskeligheder, så de bliver i stand dl at deltage aktivt i alle skolens fag. Dermed kan de tilegne sig den nødvendige faglige viden samtidig med, at de modtager særlig støtte dl deres læseudvikling. Derfor skal specialundervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i rammerne nævnt i boks 7. l. Boks 7.2 Hovedanbefalinger angående elever med behov for sprog‑ og læsestøtte: • Foregribende indsats i børnehaveklassen for børn med risiko for læsevanskeligheder og en fremrykning af specialundervisning i læsning til 1. og 2. klasse. • Bedre sammenhæng mellem den normale fagundervisning og særligt tilrettelagte specialundervisningsforløb. • Specialundervisning uden for elevens stamklasse tilrettelægges, så den er individuel, intensiv og tidsmæssigt afgrænset. Eleven må ikke miste undervisning i grundfagene. 7.2.2 Dansk som andetsprog målrettes indvandrede skoleelever Dansk som andetsprog tilbydes i dag alle tosprogede børn, som har behov for sprogstøtte til at lære dansk. Ved tosprogede elever forstås alle elever, som har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. Der er fastsat særlige trin‑ og slutmål for Dansk som andetsprog. Der er sproglige forskelle på tosprogede børn født i Danmark, og tosprogede børn indvandret umiddelbart forud for eller i den skolepligtige alder. Langt de fleste tosprogede børn fra de såkaldte indvandringslande, f.eks. Tyrkiet, er født i Danmark. De tosprogede børn er således en megen heterogen gruppe, og det afspejles ikke tydeligt nok i de nuværende trinmål for Dansk som andetsprog, hvilket på den enkelte skole kan give signalforvirring med hensyn til ambitionsniveauet i læsning. Folkeskolens trinmål gælder ifølge loven for alle elever, også de tosprogede. Det er dog tilsyneladende opfattelsen på en del skoler, at det kun er de særlige mål for Dansk som andetsprog, der gælder for tosprogede elever.
Kommunernes indsats med hensyn til Dansk som andetsprog er svingende, ikke blot mellem kommuner, men også mellem skoler inden for samme kommune. Ydermere findes der ikke entydig dokumentation for, at denne undervisning gør en positiv forskel for tosprogede født i Danmark. Med de allerede iværksatte og de nye forslag til initiativer vedrørende sprogudvikling i dagtilbud og børnehaveklasse bør målsætningen for læseniveauet være ens for alle børn født i Danmark. Derfor bør det fremover præciseres, at de særlige trin‑ og slutmål udelukkende skal gælde elever, som er indvandret i eller umiddelbart forud for den undervisningspligtige alder. Det er et vigtigt signal at sende til såvel kommuner som skoler. Den almindelige undervisning skal principielt kunne rumme tosprogede elever født i Danmark, herunder også langt det meste sprog‑ og læsestøtte som supplerende kan gives til alle elever med behov for dette, jævnfør afsnit 7.2.1. Undervisning af elever født i Danmark med dansk som andetsprog skal derfor være en dimension i undervisningen i fagene i grundskolen. Det stiller i første omgang større krav til lærerne, men i takt med den stigende professionalisering af sprogstimuleringen i dagtilbuddene, ikke mindst daginstitutionerne, vil spredningen i elevernes sproglige forudsætninger omvendt blive mindre. Boks 7.3 Hovedanbefaling for tosprogede børn: • Den almindelige undervisning skal kunne rumme alle elever med forskellig sproglig baggrund. • Basisundervisning i Dansk som andetsprog målrettes alene sent ankomne indvandrere. For elever, som er indvandret til Danmark tæt på eller i den undervisningspligtige alder, kan det være relevant med et særligt fag, som skal støtte undervisningen i dansk. Derfor skal et sådan tilbud fastholdes for de udenlandske elever, som er indvandret til Danmark tæt på eller i den undervisningspligtige alder. 7.2.3 Indskolingen, børnehaveklassen Det er grundigt dokumenteret, at en systematisk tidlig indsats i førskolealderen begrænser antallet af elever med læsevanskeligheder senere hen. En styrket sprogstimulering i dagin- stitutionerne af alle børn, som ikke har et alderssvarende sprog, vil betyde, at langt de fleste børn, som er født i Danmark, vil have et alderssvarende sprog, når de begynder i børnehaveklassen. Der findes megen dokumentation af værdien af at sprogscreene 6‑årige efterfulgt af en særlig intensiv indsats for de elever, som har sprogvanskeligheder. På den baggrund vurderer udvalget, at planerne om en målrettet sprogscreening af alle børn i 6‑års alderen er gode, men der skal være ressourcer til at følge op på sprogscreeningen i form af arbejde med ordforråd og begrebsforståelse og bevidsthed om sproglyde for de børn, som har behov for dette. Derfor bør der indføres en foregribende indsats i børnehaveklassen på baggrund af den obligatoriske sprogscreening. Det vil betyde en klar fremrykning af en stor del af specialundervisningen fra senere klassetrin til i stedet at være en foregribende indsats i børnehaveklassen. Boks 7.4 Centrale indholdselementer i læseforberedende undervisning i børnehaveklassen: Forudsætninger for afkodning • Leg med talt sprog med fokus på gradvis mindre elementer ‑ ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver. • Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse og funktionelt bogstavkendskab. Forudsætninger for sprogforståelse • Opmærksomhed på ord og deres betydning, ordforråd og begrebsudvikling med tilskyndelse til, at børn selv bruger nye ord (f.eks. dialogisk oplæsning). • Leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse. En times læseforberedende undervisning om dagen for alle børn i børnehaveklassen med en dansklærer er et godt udgangspunkt. Det skal være den samme lærer i børnehaveklassen, som også skal have eleverne i 1. klasse, så eleverne allerede fra første dag møder deres kommende dansklærer. Der skal være et tæt samarbejde mellem dansklæreren og børnehaveklasselæreren om den forberedende læseundervisning. Dermed kan undervisningen indgå i de øvrige aktiviteter i børnehaveklassen. Boks 7.5 Hovedanbefaling vedrørende læseforberedende undervisning i børnehaveklassen: • Fastlæggelse af trinmål for læseforberedende undervisning i børnehaveklassen i forbindelse med revision af alle trinmål. • Daglig læseforberedende undervisning ved dansklærer. • Sprogscreening af alle børn, når de begynder i børnehaveklassen. Der skal være fastlagt klare mål for arbejdet med elevernes sproglige færdigheder. Derudover skal den læseforberedende undervisning i børnehaveklassen inkorporere de centrale indholdselementer, som fremgår af boks 7.4. Elevernes sproglige færdigheder skal evalueres løbende med det formål at tilbyde støtte til elever, der endnu ikke har nået det nødvendige færdighedsniveau. 7.2.4 Indskolingen, 1.‑2. klassetrin Med udgangspunkt i sprogstimulering i dagtilbuddene og 1 times daglig læseforberedende læseundervisning i børnehaveklassen må det forventes, at der er et bedre grundlag for at påbegynde læseundervisningen ved starten af 1. klasse. Derfor kan læseundervisningen med det samme målrettes afkodning og sprogforståelse, som nævnt i boks 7.6 om centrale indholdselementer, med henblik på at opnå bedst mulige læseresultater så tidligt som muligt. Forskellen i elevernes sproglige forudsætninger og læsefærdigheder kan imidlertid være stor på disse klassetrin. Derfor er det nødvendigt at tilrettelægge undervisningen, så hver elev kan bevare sin læselyst Læreren og den enkelte elev skal løbende evaluere elevens udbytte af den første læseundervisning, således at elever med svage forudsætninger får tilbud om støtteundervisning efter behov.
Boks 7.6 Centrale indholdselementer i den første læseundervisning: Afkodning • Det er afgørende, at eleverne lærer bogstavernes navne og lyd; med nye trinmål for børnehaveklassen skulle det gerne være tilstrækkeligt for mange elever med en repetition i begyndelsen af 1. klasse. • For børn, der endnu ikke har lært at læse, skal lydmetoden være et fast element i undervisningen. • Ord og tekstvalget i den første læseundervisning skal sikre en overvægt af og fokus på ord med standardudtaler af bogstaverne, sådan at eleverne fra begyndelsen så vidt muligt kan læse selvstændigt ved brug af deres bogstav‑lyd‑kendskab. • Arbejde med skrivning (med let niveautilpasset korrektion) bør være en del af undervisningen for at støtte børnenes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af skriftens alfabetiske princip. Sprogforståelse • Aktiviteter, der støtter udvikling af ord‑ og begrebsforrådet, skal være et fast element i undervisningen. Det kan bl.a. være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, antonymer, orddannelse (morfologi) og bevidst udnyttelse af kontekst. • Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold (ud fra noget oplevet, hørt eller læst) skal have direkte opmærksomhed ‑ igennem f.eks. selvstændig fortælling (mundtligt eller skriftligt), genfortællen med egne ord, egne illustrationer eller andre udtryk. • Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur, f.eks. ved oplæsning med afbrydelser og selvstændige, begrundede gæt på en fortsættelse, ved arbejde med illustrationer af strukturen, eller ved egne mundtlige eller skriftlige fortællinger. • Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog kan fremmes ved iagttagelser i sætningsdannelse (bl.a. rækkefølgen af sætningsleddene) og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede). Målsætningen om, at eleverne skal have gode funktionelle læsefærdigheder, bør afspejles i trinmålene for 1. og 2. klasse. Dertil kommer, at de nuværende trinmål i læsning i Dansk kan være mere ambitiøse. Ambitionsniveauet for trinmålene 1. klasse bør svare til det nuværende ambitionsniveau i 2. klasse. Afledt heraf bør der ske en konsekvensrettelse af samtlige øvrige trinmål. Se i øvrigt afsnit 7.2.6 om en generel revision af trinmålene. Boks 7.7 Hovedanbefaling vedrørende læsning i 1. og 2. klasse: • Nye trinmål for 1. og 2. klasse, jævnfør revision af trinmålene. • Undervisning i afkodning og sprogforståelse fra starten, jævnfør boks 7.6. • Løbende evaluering hvor eleverne inddrages. Med sprogstimulerede børn i børnehaveklassen, foregribende indsats og eventuelt mere specialundervisning i indskolingen samt flere timer i læsning på hvert af de to første klassetrin bor 90 pct. af eleverne ved udgangen af 1. klasse kunne læse tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let, sammenhængende tekst. Ved udgangen af 2. klasse bør det være op imod 95 pct., såfremt lærerne anvender hensigtsmæssige metoder 7.2.5 Fra 3. til 9. klassetrin Den gode start på elevernes læseudvikling i de første år i skolen skal følges op af en lige så systematisk og grundig læseundervisning i resten af skoleforløbet. Skal læseniveauet for såvel læsesvage som gode læsere øges, er vedvarende og progressiv læsning vejen frem med fokus på såvel fortsat læsetræning og læseforståelsesstrategier som læseformer. Vurderingen af, om eleven er i besiddelse af tilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder, skal primært ske på basis af elevernes færdigheder i at læse og forstå alderssvarende, enkle, sammenhængende tekster. Dette er basis for tilegnelsen af viden gennem læsning af tekster, hvilket er et grundvilkår for elever i alle skolens fag i det videre skoleforløb. Det er samtidig basis for at få udbytte og oplevelser gennem læsning af skønlitterære tekster, hvilket er af betydning for udviklingen af elevernes læselyst. Når elevernes funktionelle læsefærdigheder afdækkes ved udgangen af 2. klasse, skal elever, der endnu ikke er funktionelle læsere, tilbydes målrettet læseundervisning dagligt i 3. klasse. De skal kunne deltage i den almindelige undervisning på lige fod med deres kammerater. I den anden ende af skalaen findes gruppen af gode læsere. Det er en elevgruppe, som hidtil ikke har været i skolens søgelys, og nemt overses, fordi den klarer sig bedre end gennemsnittet. De gode læsere er som alle andre elever almindelige børn, men de har unikke behov, der kræver en særlig målrettet læseundervisning. Denne læseundervisning skal helt naturligt være en del af undervisningsdifferentieringen. Skolen skal have en klar forpligtelse over for sådanne elever, så de også får løftet deres læsefærdigheder i overensstemmelse med deres potentialer. I grundskolen er læsning traditionelt fokuseret om Dansk og dansklæreren. Da kravet dl elevernes læsefærdigheder stiger i takt med mængden af skreven information i fagene, øges behovet for, at alle fag inddrages i læseundervisningen. Boks 7.8 Hovedanbefaling vedrørende initiativer fra 3. til 9. klassetrin: • Skolerne skal i deres handlingsplan beskrive, hvordan den vil sikre, at lærerne i alle (boglige) fag inddrages i læseundervisningen. • Inspirationsmateriale til alle skoler om, hvordan handlingsplanen kan udarbejdes. • Folkeskolens afgangsprøve i Dansk ændres, så eleverne også prøves i læsning. Det kan ske i forbindelse med indførelse af obligatorisk afgangsprøve i Dansk for alle elever. Slutmålet for læsning fastsættes sammen med de nye trinmål. Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleven i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier. De øvrige faglærere er dels medansvarlige for at støtte elever med særligt behov for læsestøtte, dels ansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om fagets teksttyper og terminologi. Alle faglærere skal derfor kende til relevante læsefærdigheder og ‑strategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse teksterne til faget. Særligt i forhold dl elever med læsevanskeligheder, som fortsat skal kunne deltage i klassens øvrige undervisning, er det nødvendigt, at faglærerne medtænker disse Skolerne kan med fordel udarbejde en handlingsplan for læsning, som nærmere fastlægger, hvordan skolen sikrer en styrket læseindsats i alle fag. Der bør udarbejdes inspirationsmateriale med eksempler på udformninger af sådanne handlingsplaner. 7.2.6 Gennemgribende revision af trinmålene i læsning (Dansk) Som nævnt i indledningen til kapitel 7 har der siden 2003 som noget nyt været fastsat bindende mål ‑ trinmål ‑ på bestemte klassetrin: "Fælles Mål." Trinmålene fastsættes, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. De nye, bindende trinmål skulle være en uændret videreførelse af de tidligere udarbejdede, vejledende delmål, de såkaldt "Klare Mål". Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod med hensyn til elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i planlægningen og evalueringen af undervisningen, som dialogredskab og ved vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Boks 7.9 Hvordan bør de fremtidige trinmål i Dansk beskrives ?: • Trinmålene skal afspejle differentieringen i undervisningen. For hvert klassetrin fra børnehaveklassen til 2. klasse samt derfra for udvalgte klassetrin skal der være forskellige mål for, hvad alle skal kunne, hvad midtergruppen skal kunne, og hvad de bedst læsende elever skal kunne, det vil sige tre sæt af mål for et klassetrin. • Få centrale trinmål, som afspejler progressionen i læseudviklingen. • Trinmålene baseres, i den udstrækning det er muligt, på forskningsbaseret viden. • Trinmålene skal være ensartede med hensyn til omfang, form og krav. Trinmålene var første skridt i udviklingen af målbeskrivelser i fagene. Der synes at være behov for en gennemgribende revision, dels fordi de nuværende trinmål i læsning bærer præg af at være første skridt i udviklingen af målbeskrivelser i faget, dels fordi den tidligere indsats og de flere timer nødvendiggør en tilpasning af ambitionsniveauet. En revision kan med fordel tage udgangspunkt i boks 7.9. Der skal være overensstemmelse mellem de her foreslåede trinmål og slutmål og de planlagte nationale test i læsning. Tilsvarende vil det være naturligt, at afgangsprøven i 9. klasse i Dansk fremover også har læsning som en del af prøven. Boks 7.10 Hovedanbefaling vedrørende trinmålene i læsning i Dansk: • Et fagkyndigt udvalg skal udarbejde trinmål og slutmål efter en ny model med fokus på elevernes forskellige udvikling fra børnehaveklasse til 2. klasse samt for udvalgte klassetrin efterfølgende. Se også boks 7.9. • De nye trinmål og slutmål skal afspejles i såvel de nye nationale test som afgangsprøven i 9. klasse, hvor læsning fremover skal være en del af 9. klasse afgangsprøven.
Direktør Jørgen Søndergaard Lektor Elisabeth Arnbak Lektor Merete Brudholm Professor Carsten Elbro Seniorforsker Jørgen Elbro Fhv. direktør Mogens Jansen Docent Jill Mehlbye Se flere artikler » |
 |
