Aktuelt : Bogens historiske rolle i dannelsesprocessen

BOGENS HISTORISKE ROLLE I DANNELSESPROCESSEN

 

Ove Korsgaard har skrevet flere værker om folke­oplysning og dannelse, bl.a. doktorafhandlingen i pædagogik, Kampen om folket (2004). Her beskriver han hvordan skolen har givet indivi­det grundlaget for både at uddanne sig til arbejds­livet og danne sig til at indgå i samfundslivet.

 

‑ Siden bogtrykkerkunsten blev opfundet, har lit­teraturen og bogen spillet en afgørende rolle i vores dannelsesproces, forklarer han.

 

- Martin Luther var midt i  500‑tallet meget bevidst om det nye massemedies potentialer og brugte med stor fremsynethed bogtrykkeri til at massekommunikere Den lille Katekismus som et nyt dannelsesideal. Gennem den danske udgave af den fik alle ind­byggere i Danmark en fælles rettesnor for hvordan man opførte sig i samfundet ‑ med andre ord blev den i de følgende århundreder omdrejningspunktet i den fælles dannelse af alle samfundsborgere.

 

Pietisterne indførte i 1736 en offentlig eksamen i Den lille Katekismus. For at blive konfirmeret skulle man kunne sin kristne børnelærdom. Hvis man dumpede gentagne gange, risikerede man at ryge i tugthuset. Og at blive konfirmeret var en forudsætning for at komme til alters, der igen var en forudsætning for at opnå en række borgerlige rettigheder og blive et fuldgyldigt medlem af sam­fundet.

 

I 1700‑tallet var Danmark en fyrstestat, og folket var kongens undersåtter. Kongens folk talte mange forskellige sprog, dansk, tysk, norsk, islandsk, færøsk og grønlandsk, og tilhørte mange forskelli­ge nationaliteter. Det var ikke sprog og kultur der knyttede folket sammen ‑ det var den fælles konge og den fælles religion som via Den lille Katekismus gav folket en fælles basisviden om normer og værdier. Og det var kirken der lærte befolkningen at læse.

 

‑ Vores forfædre fik en almen dannelse gennem bogen og religiøse tekster, og denne fælles almene dannelse skabte en fællesskabsfølelse mellem dem som har været en afgørende fortidsætning for den danske selvbevidsthed som undfangede den danske nationalstat i 1800‑tallet.

 

LÆSEBOGEN BLEV HOVEDKILDE TIL ALMEN DANNELSE 1 1800

 

Men med oplysningstiden og ideen om en demo­kratisk styreform blev fælles religion efterhånden opgivet som det kit der skulle binde samfundet sammen. Og i starten af 1800 blev Katekismen suppleret med en læsebog der indeholdt ikke‑reli­giøse tekster. Denne Læsebogen blev en ny form for kanon.

 

‑ Læsebogen formidlede centrale kundskaber om natur og samfund, menneskelige værdier og moralske normer der var fælles for alle mennesker og trosretninger. Skolen overtog med den kirkens oplysende og opdragende funktion, og statspatrio­tisme blev det nye bånd som skulle binde samfun­det sammen.

 

Almueskolen, der blev oprettet i 1814, fik således et dobbelt formål: At udvikle både gode borgere og troende kristne.

 

På det tidspunkt boede der stadig et stort antal mennesker i det danske rige som tilhørte forskelli­ge kulturer og talte forskellige sprog. Men i løbet af 1830'erne og 1840'erne fik begrebet folk ny betydning i Danmark. Folk blev i stigende grad defineret som sprog og kultur, og sprogets grænse blev fortolket som folkets grænse. Folkeminder som sagn, folkeeventyr, folkeviser og ordsprog blev også grundlæggende byggesten i den natio­nale identitetsproces, og digtere besang folkeån­den, mens forfattere og historikere skaber en national historie ‑ med Grundtvig i spidsen.

 

- Skolen blev op gennem 1800‑tallet samfundets kerneinstitution fordi dens funktion var at skabe en overordnet sammenhæng mellem sindelag og samfund. Hvis samfundet skulle hænge sammen, var det nødvendigt at homogenisere indbyggerne sprogligt og kulturelt.

 

Ideologisk blev nationali­smen derfor den homogeniserende kraft som skab­te overensstemmelse mellem individerne i den nye nationalstat der kom ud af nederlaget i 1864. Med nederlaget kom der nu overensstemmelse mellem stat, folk, sprog og kultur. Og ved at indlære alle børn en fælles ideologisk basisviden i børneskolen, kunne man binde nationen sammen selvom børnene senere som voksne kom til at varetage meget forskellige funktioner i arbejdslivet.

 

- De vigtigste fag i børneskolen blev national lit­teraturhistorie og historie som blev brugt til at skabe en fælles national identitetsfølelse blandt eleverne. Fortællingen om det danske folks helt særegne historie blev midlet til at skabe og opretholde en fælles forestilling i eleverne om at de som danskfødte var del af et skæbnefællesskab ‑ at de som danskere var noget særligt.

 

Læsebogens rolle som national dannelseskanon blev derfor i 1831 overtaget af Flors læsebog ‑ en håndbog i dansk litteratur der som den første dan­ske skolebog formidlede forestillingen om det dan­ske folks særlige litterære historie. Konkret gjorde den det ved at konstruere en natio­nal‑historisk sammenhærig i litteraturen med en kronologisk række af litterære tekster som skulle afspejle den danskelnordiske ånds udvikling fra Saxo til de (på det tidspunkt) nutidige Oehlen~ schläger og Grundtvig.

 

I 1886 blev Flors læsebog afløst af Falkenstjernes kanon der brugte samme kronologiske princip og var litterær kanon frem til 1970'erne.

 

l DAG ER LITTERATURHISTORIEN GLEDET l BAGGRUNDEN

 

De sidste 35 år er litteraturhistorien og national­historien imidlertid gledet i baggrunden ‑ til gen­gæld er den personlige oplysning og individets oplevelse af sig selv og samfundet kommet i cen­trum.

 

I dag lever vi i et mere multietnisk og multikul­turelt samfund. Nationalstatens ideal om at det at være dansk er en enhedskultur, er forældet ‑ at være dansk i dag er en identitet som kan have mange meget forskellige ansigter. Og den fælles­skabsfølelse som skal binde os sammen, kan ikke kun handle om en fælles fortid, for den har vi ikke. Vil vi bevare en særlig dansk identitet ‑ en kraft der kan binde alle os som bor i Danmark i dag, sammen, er nøgleordene borgerskab og med borgerskab, siger han. Et mere multietnisk og multikulturelt samfund har brug for en fælles paraplyidentitet, en borgeriden­titet som er fælles for alle uanset religion, kultur og etnicitet.

 

Hvad skolen mangler i dag er en ny læsebog ‑ en ny kanon ‑ til afløsning af Falkenstjerne. En sådan læsebog der kan lære dan­ske børn at leve i et samfund der på den ene side ikke i samme grad som tidligere er præget af homogenitet, og på den anden side stadig har brug for at hænge sammen i kraft af individernes vilje til at ville leve sammen.

 

Ovenstående er et uddrag af et interview med Lektor Ove Korsgaard. Interviewets originaltitel er: ”Læsningen – en universalnøgle til personlig dannelse” og er trykt i ”Litteraturen – lokomotivet i læreprocessen”, udgivet af Biblioteksstyrelsen i forbindelse med Kulturministeriets ”Læselyst”-kampagne. Interviewet bringes efter aftale med Ove Korsgaard.

 

Ove Korsgaard er lektor ved Institut for Pædagogisk Filosofi på Danmarks pædagogiske Universitet.

 

Se flere artikler »