Aktuelt : Skæve vinkler på verden bryder nye veje

Skæve vinkler på verden bryder nye veje

 

Interview med forfatter Peter Mouritzen

 

At bruge kunsten til at åbne andre verdener for børn end den de kender fra tv, og vise dem skæve, anderledes vinkler på virkeligheden. Det er drivkraften bag Peter Mouritzens forfatter­skab som han netop har modtaget Det Danske Akadernis Silaspris for.

 

‑ For selvom børn i dag er meget velinformerede via tv, rummer de verdner man som kunstner kan præsentere dem for, en særlig dimension de ikke kan opleve der, forklarer han.

 

Muligheden for allerede som barn at få ind­blik i kunstens univers kan få skelsættende betydning for ens vej videre i livet. Det oplevede forfatter Peter Mouritzen selv på egen krop, da han som ung i tressernes provinsmiljø fik mulighed for at komme til forpremierer på Aalborg Teater for kun 2 kroner og se lonesco, Brecht, Behan og andre banebrydende dramatikere.

 

- Det var en helt anden verden der foldede sig ud for mig deroppe på scenen. En verden der stod i stor kontrast til bedsteborgerskabets begrænsede udsyn som jeg var vokset op med, og som med sit markante skæve syn på verden pludselig kastede et helt anderledes lys på tilværelsen. Et lys som kom til at forme min personlige udvikling, og som har gjort mig til den jeg er i dag. Min drivkraft i mine møder med børn i dag er derfor at forsøge at give dem en lignende oplevelse, at indvie dem i at kun­stens væsen er at vise os andre dimensioner og vinkler på vores liv. Som pointen i Biblens lignelse om de talenter man får betroet, skal man ikke blot grave sine betroede talenter ned som den dovne tjener gjorde. Man skal give dem videre, få dem til at blomstre og sætte nye frø.

 

SKATTEJAGT PÅ AFVEJE

 

Og at der bliver sået nye frø, er der i høj grad behov for både i forhold til børnenes personlige og samfundets overordnede udvikling, understreger Peter Mouritzen.

 

Børn i dag er utroligt velinformerede og har ind­blik i ufatteligt meget. Men de har ikke kun behov for at spejle sig i en mainstreamkultur ‑ de har også brug for at få deres identitet belyst på anden måde end de får gennem tv, deres lærere osv. Skattene ligger også skjult andre steder end på hovedvejen og de velkendte ruter, siger han og forklarer i samme åndedrag at det også kommer samfundet til nytte på lang sigt at give børnene skæve vinkler på tilværelsen.

 

- Børnene skal føre vores samfund videre, og det er kun en fordel at børnebøgernes gale og skæve vinkler på livet kan lære dem at betragte livet på alternative måder, så de udvikler sig til mennesker som talentfuldt kan finde nye spor og veje.

 

FORDELE VED HUSFORFATTER

 

Peter Mouritzen har de sidste tyve år besøgt et utal af skoler landet over og er desuden tilknyttet Hjørring Private Realskole som husforfatter, takket være skolebibliotekar Lene Riis der mener at alle elever skal møde en forfatter i løbet af deres skole­tid. Derfor får alle klasser på et eller andet tids­punkt besøg af Peter Mouritzen.

 

- Fordelen ved at være husforfatter er at jeg ken­der lærerne, og at de kender mig, min facon og mine signaler. De ved hvad jeg har på hjerte og kan forberede eleverne på det. Derfor føler jeg mig hjemme på skolen og kan yde mit bedste.

 

NÅR FORFATTER OG LÆSER BLIVER ÉT

 

Af samme grund beder han også altid lærerne om at forberede sig praktisk, at vælge det rigtige lokale, et mindre rum hvor der er ro, og andre elever ikke vælter ud og ind af dørene. Selvom sofaar­rangement i skolebiblioteket fx umiddelbart er en hyggelig ramme, kommer der andre elever som stjæler elevernes opmærksomhed og kan slå ham ud af kurs.

 

- Jeg forklarer bl.a. eleverne hvordan jeg selv inspireres. Hvilke ideer de af mine historier de har læst, er udsprunget af. Og hvordan jeg har arbejdet videre med dem ved at stille mig selv de samme basale spørgsmål hvem, hvor, hvordan, hvorfor osv. som også driver læseren. På det punkt er for­fatter og læser ens ‑ min drivkraft er også at finde svar på dem. Forskellen er blot at jeg undervejs træffer valgene om hvordan historien skal udvikle sig. Men historien folder sig også først fuldt ud for mig undervejs, i takt med at de spørgsmål som dukker op i løbet af skriveprocessen, dirigerer mig i mit valg af veje.

 

"De bedste bøger er dem hvor teksten sluger en, så det føles som om den er skrevet og læst af en og samme person", citerer Peter Mouritzen den ameri­kanske essayist Emerson.

 

- Det er særligt vigtigt at holde sig for øje i for­hold til børn. De har en legende tilgang til bøgerne og har endnu ikke mobiliseret intellektuel disciplin til at tygge sig gennem en tør tekst med et interes­sant budskab. Derfor skal de have adgang til den type bøger hvor sproget opleves som en legende bevidsthed, en legende krop der får forfatter og barn til at smelte sammen til en og samme person.

 

DEN STØRSTE ROS

 

- Lykkes mødet mellem kunstner og børn, formår man på samme måde som kunstner at afgive en åndelig energi som falder i en frugtbar jord hos børnene, hvor frøene spirer over kortere eller længere tid, og måske for nogen bliver en skelsæt­tende oplevelse som deler deres liv op i et før og efter, sådan som jeg selv oplevede i Aalborg Teaters mørke.

 

Og under alle omstændigheder tror Peter Mouritzen at det har meget stor betydning for børns oplevelse af bøger at møde en forfatter og opleve at han eller hun er et almindeligt menneske fx i hans eget tilfælde, hvor der er stor kontrast mellem hans person og hans uhyggelige bøger.

 

- Når en elev der tydeligvis ikke hører til blandt de velopdragne, boglige elever, efter et besøg i en klasse kommer hen til mig og stikker mig venstre hånd med et "tak for en god dag, forfatter", er det det hele værd for mig. Eller som pigen der en gang skrev til mig at mine bøger var bøger hun aldrig ville glemme ‑ det er den største ros af alle for mig. Og det er det jeg ser som vi forfatteres ypper­ste mål ‑ at åbne nye åndelige verdner for os selv og vores læsere. Tag ikke fejl af de åndelige vær­dier ved et stykke kraftfuld og god litteratur eller et særligt intenst møde med andre ‑ indtryk og energier man har særligt på hjerte, modtages sær­lig stærkt: af dem der er åbne modtagere.

 

UD AF ELFENBENSTÅRNET

 

Mødet med børnene giver også Peter Mouritzen selv meget værdifulde oplevelser.

 

‑ Takket være møderne sidder jeg ikke som et fos­sil i et elfenbenstårn, selvom jeg er kendt for at være elitær ‑ nej, jeg er ude hos mit publikum fra børnehaveklassen til 10. klasse, og jeg får reaktio­ner fra dem og ved hvordan de tænker. Og selvom jeg ikke retter mig ind efter dem, får jeg en klar fornemmelse af om vi er på bølgelængde trods forskel i alder og erfaring.

 

I et enkelt tilfælde har mødet med en klasse desu­den givet ham ideen til en ny roman ‑ Dødninge‑

dukken som er en spøgelseshistorie om en forfatter der ligesom han selv tager ud på skoler og fortæl­ler om sit arbejde, men som i langt højere grad kører på rutinen, indtil han en dag pludselig rystes dybt af at se en spøgelsespige i klassen som ingen af de andre kan se. En roman som på overfladen er en kærlighedshistorie til livet, men hvor han samtidig får fortalt en del om at være forfatter. Ind i mellem sætter han også et skriveværksted i gang, men overlader til læreren at føre processen til ende. Han vil gerne give bolde op og komme med gode råd, men springer fra før han ender i en decideret lærerrolle.

 

GYSET SOM DANNELSESPROCES

 

Han har desuden holdt foredrag for lærerne på Hjørring Private Realskole, og planen er at han i 2004 skal møde forældrene.

 

- Det er en god idé som bygger bro. Jeg kan fx forklare forældrene hvordan jeg griber samtalerne med børnene an, og hvad den dybere mening med mine gys og gruromaner er. Hvorfor jeg mener børn skal have mulighed for at beskæftige sig med den genre. At det ikke er gyset eller destruktionen i sig selv børnene tiltrækkes af. Det er det at komme ud i lyset på den anden side som driver dem.

 

For dæmonerne har vi hver især i os selv, og det er vigtigt at vi får mulighed for at gennemspille vores skyggesider via fiktionen, så vi ikke lever dem ud i virkeligheden ‑ at leve sig ind i gys og grufortællinger har en rensende effekt, pointerer han.

 

- Vi både tiltrækkes og frastødes af gyset i en meget stærk spænding, fordi vi gennem gyset søger at afkode livets hemmelighed. Gyset har en dunkel hemmelighed som det er værre at undvære end at kende. Det uforløste gys spøger langt stær­kere i ens bevidsthed. Som Kierkegaard siger, er den vigtigste historie den om drengen som drager ud i verden for at lære at blive bange. Dén opgave skal vi tage på os, selv om den er en kolossal åndelig udfordring. For gyset repræsenterer i vir­keligheden en åndelig stræben. Derfor er menne­sket så særligt tiltrukket af det.

 

KAOS ER KILDE TIL AL KRAFT

 

Hannibal the Cannibal i filmen Ondskabens øjne er fx den forfærdelige seriemorder vi alle frygter. Den kvindelige hovedperson, FBI‑agenten, skal finde en anden seriemorder, Buffalo Bill, og Hannibal driller hende med at hun må kende ham før hun kan fange ham. Hun svarer at Buffalo Bill er en sadist. Men nej, den forklaring er ikke tilstrækkelig. "Han gør det for at få fred," siger Hannibal.

 

- Vi ligner alle lidt Buffalo Bill på det punkt. Vi ønsker ikke at ende i gysets mørke ‑ vi vil ud på den anden side, og det gør vi så rituelt via fiktiv litteratur og film. Det er simpelthen en dannelses­proces at lære de sider at kende i os selv på en rimelig måde. Og vi bliver meget klogere af at undersøge hvad der ligger bag bogens eller filmens umiddelbare plot ‑ vi drages automatisk ind i for­tællingen, for vi må kende sandheden bag så vi i den sidste ende kan sætte afklarende ord på. Ligesom når vi vågner efter et mareridt og forsø­ger at finde ud af hvor brikkerne kommer fra så vi kan komme overens med de kaoskræfter der koger i os selv og skaber mareridtet, fortsætter han.

‑ Selv om verden uden om os er ordnet på en ikke‑kaotisk måde, rummer vi et indre kaos af det ustrukturerede, formløse som vores bevidsthed ikke kan fatte. Det får indimellem vores hjerne til at koge over i en grad som vi forbinder med det uhyggeligste, med djævelen selv. Men det gode i os stammer også fra vores indre kaos. Al vores drift og kraft på godt og ondt udspringer af den samme kaossump. Også den kunstneriske skaben hvor kunstneren evner at sublimere og raffinere den voldsomme kaoskraft som bobler i sumpen. Som Hannibal meget smukt formulerer det: "Tyfus og svaner kommer samme sted fra!" pointerer Peter Mouritzen.

 

Peter Mouritzen er født i 1946 i Aalborg og skriver for både børn, unge og voksne. Bl.a. Manddomsprøven og andre noveller, gendigt­ningen af bibelhistorien om Samson: Kraftkarlen og den dejlige dame samt billedbogsfortællinger, gysere, korte historier og noveller. Modtog i 2003 Det Danske Akademis Silaspris.

 

 

 

Ovenstående interview er oprindeligt publiceret i ”Mulighedernes verden – børns møde med litteraturen og forfatteren” som er udgivet som et led i kampagnen "Læselyst", Biblioteksstyrelsen 2004.

 

Interviewet bringes i Forlaget Alrunes nyhedsbrev med tilladelse fra Peter Mouritzen.

 

 

 

Se flere artikler »