Aktuelt : Fakta bag fiktionen - Mejse danser for solen.

Pigen hedder Mejse, fordi hun skulle have et navn, der kunne henvise til, at hun er i pagt med naturen. Først faldt valget på, at hun skulle hedde Vibe, men det gik ikke.

Ifølge ornitologer er der ingen beviser for, at viben fandtes i bronzealderen.

Vi har først beviser fra jernalderen. Men mejser har der været.

Så derfor kom hun til at hedde Mejse.

De øvrige navne er gamle nordiske navne.

Solvognen er i dag med i kanon for historie.

Eleverne i 3. klasse skal efter Fælles Mål 2, der træder i kraft til skoleåret 2009/2010, lære om solvognen i tredje klasse.

Det skal de fordi solvognen er et ikon for ikke kun dansk bronzealderen, men også for europæisk bronzealder samt for troen i Det gamle Egypten. De skal ikke kun beskæftige sig med solvognen som genstand. Solvognen skal perspektivers og sættes ind i bronzealderens soldyrkelse.

Solen var centrum for de religiøse forestillinger i bronzealderen. Det var den, fordi det var den, der skabte markens afgrøder. Det gentog sig år ud og år ind efter en cirkulær tidsopfattelse.

Hver dag bevægede solen sig på en cirkulær rejse gennem dag og gennem nat. Døgn efter døgn. År efter år. Solens rejse blev opfattet som et symbol på den cirkulære rejse gennem døgnet. Døgnet blev opdelt i fire: Fra solopgang til middag, fra middag til solnedgang, fra solnedgang til midnat og fra midnat til solopgang. Mange fund fra bronzealderen har afbildninger af hjulkors.

Hesten blev opfattet som solens vigtigste hjælper på solens cirkulære rejse gennem døgnet. Derfor bliver solvognen trukket af en hest.

Himmelskiven fra Nebra ved Halle i Tyskland gengiver sol, måne og stjerner. Den fortæller sammen med Solvognen om bronzealdermenneskets religion og mytologiske forestillinger. På skiven er stjernebilledet Plejaderne eller syvstjernen afbildet. Netop disse stjerner har stor betydning for, hvornår der skulle sås og høstes. For 2700 år siden skrev grækeren Hesiod: "Når plejaderne stiger op, begynd da høsten, men pløj, når de går ned."

På helleristninger ser vi billeder af solen, skibe, heste, fisk, slanger og mænd, der bærer store kultøkser. De skal tolkes som kultiske handlinger.

De mange spiraler på bælteplader og andre genstande er lavet med en præcision, der har fået nogle forskere til at antage, at bronzealderens mennesker har kendt til formlen for pi. Det havde de brug for, når de skulle beregne antallet og størrelsen af spiralerne. De flotteste bælteplader fra Danmark ender i en spids, der ligner en hat med skygge. Måske en model af solgudens hat.

Bronzealderfolket har efter al sandsynlighed haft måne- og solkalendere, så de kunne vide, hvornår de forskellige ritualer og andre begivenheder skulle afholdes.

Flere steder i landet er der fundet kultbygninger.

Ved at anvende fiktionen er det muligt at komme ud over rampen ved at fortælle og fortolke. Fortiden er jo væk og kommer ikke igen, så hvis historieformidlingen skal nå "ud over rampen" må det ske ved at fortælle og fortolke og give billeder på den indre skærm.

Mange elever vil have historie med historier, hvor de får mulighed for at identificere sig med nogen eller noget i historierne. Eleverne i de små klasser vil gerne have mange små historier inde i den sammenhængende historie. Det betyder, at de bedre kan forholde sig til den samlede historie.

Gennem fiktionen får eleverne bedre mulighed for indlevelse og et følelsesmæssigt engagement. Det narrative har stor betydning for den historiske erkendelse.

Fiktionen skal bygge på den nyeste forskning for den periode fiktionen omhandler.

Mejse danser for solen er en skønlitterær bog, der skal få børn til at læse af lyst og ikke af pligt. Efter læsningen vil nogle børn forhåbentlig få lyst til at fordybe sig i fagbøger om emnet.