Aktuelt : Læsning på begyndertrinnet.

Læsning på begyndertrinnet

 

 

De 9-årige danske børn læser bedre nu end for 10 år siden

 

I 1990/91 deltog Danmark for første gang i en større international læseundersøgelse. Den placerede danske børn i 9-årsalderen, som de fjerde dårligst læsende børn blandt de 32 deltagende lande i verden. Det var et chok for den pædagogiske danske verden – og siden er der gjort meget, for at forbedre dansk børns læsefærdigheder. Heldigvis er det lykkedes. En nylig efterundersøgelse viser nu, at danske børn i 9-årsalderen læser bedre end for 10 år siden. Det går den rigtige vej.

 

Læreren, forældrene og pædagogerne spiller en meget væsentlig rolle for børns læsefærdighed

 

Den erfarne, veluddannede, engagerede lærer er en meget væsentlig faktor for børns læseudvikling. Men læsning og læseudvikling foregår ikke kun i skolen. Forældre og pædagoger i daginstitutioner, skolepasningsordninger og fritidshjem  kan også medvirke til børnenes positive læseudvikling og være gode læsemodeller for børnene i hverdagen.

Læreren skal undervise børnene i læsning og sørge for gode bøger, som passer til den enkelte barns forudsætninger.

Forældre og pædagoger kan medvirke til den gode læseudvikling ved at tale med børnene. Et godt sprog, veludviklede begreber og stort ordforråd er en medvirkende årsag til god læsefærdighed. De kan også læse højt for eller med barnet. Vise barnet, at man kan få viden gennem læsning, spille forskellige læsespil, lade barnet se og høre om alfabeterne (bogstavernes navne og bogstavernes tegn). Og de kan sørge for, at der altid er spændende læsestof i børnenes nærhed.

Det allervigtigste er, at støtte og opmuntre barnet, at vise interesse for det, barnet læser og at rose barnet for det, det kan. Og undlade at kritisere barnet for det, det endnu ikke kan.

 

Barnet skal udføre et stort og krævende arbejde for at lære at læse. Barnet har derfor krav på at opleve, at læsning er sjovt og spændende. At læsning giver adgang til viden og gode oplevelser.

 

Husk             Børn, der får læst op,

                        bliver ofte gode læsere.

 

Børn, der har adgang til mange bøger hjemme,

i daginstitutionen og i skolen,

bliver ofte gode læsere.

 

                        Børn, der har voksne,

                        der interesserer sig for deres læsning,           

                        bliver ofte gode læsere.

 

                        Børn, der får god læseundervisning i skolen,

                        og som læser i skolen og i fritiden,

                        bliver ofte gode læsere.

 

 

 

 

Hvad er god læseundervisning?

 

For at finde frem til elementer i den gode læseundervisning iværksatte undervisningsministeren en række forsknings og udviklingsarbejder fra midten af 90-erne, som vi nu kan høste resultaterne af.

 

En af de største undersøgelser drejede sig om læsebogens betydning for den første læseudvikling.

Undersøgelsen er den første og største af sin art i Danmark. Den giver klare og entydige svar på, hvilke materialer og metoder, der fremmer læseudviklingen. Undersøgelsen kan læses helt eller delvist i denne elektroniske udgave http://pub.uvm.dk/1999/laesebog/

 

Der findes vel omkring 30 forskellige læsebogssystemer i Danmark og der kommer stadig flere til. For at sikre børnene den optimale læseudvikling, er det vigtigt ifølge undersøgelsen, at læsebogen har mange ord, at de gentages ofte, at de både skrives og læses, samt at de er i overensstemmelse med de læsestrategier, som læreren underviser børnene i , meget kort sagt.

 

Fornyelse i læseundervisningen http://pub.uvm.dk/1998/fornylaes/ er ministeriets publikation af 86 landsdækkende udviklingsarbejder i læsning udført fra 1995-1997. Rapporten indeholder 12 temaer, hvoraf især Tema 1 om sproglig opmærksomhed, tema 2 om læsning i den samordnede indskoling og tema 6 om sprogværksteder kan have interesse for begynderundervisningen. Tema 12 indeholder en handleplan for læsning for hele skoleforløbet.

 

En række ministerielle temahæfter som omhandler læsning og læseundervisning kan også medvirke til at kvalificere undervisningen.

Se Læsning – hvordan får vi godt begyndt? http://www.laer-it.dk/gen/tema/tema10/temahft.htm og Undervisning af elever med læsevanskeligheder http://pub.uvm.dk/2000/laesevansk/

 

 

At opstille mål og løbende evaluere læsningen

 

Ifølge Folkeskoleloven, er det lærerens opgave i samarbejde med barnet og forældrene at opstille mål for læseundervisningen og løbende at evaluere, at målene nås.

Til arbejdet med at opstille mål er der hjælp i at hente i Klare Mål for dansk http://www.klaremaal.uvm.dk/. Fra Klare mål for dansk citeres afsnittet om læsning:

”Det skrevne sprog - læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·         læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

·         bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie

·         fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form

·         forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier

·         opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler

·         forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål

·         læse norske og svenske tekster med forståelse”

 

Til den løbende evaluering findes der utallige redskaber, som læreren kan benytte sig af

Se Vejledende materialer og diagnostiske prøver med henblik på målfastsættelse og planlægning – Håndbog af Jørgen Christian Nielsen

http://www.f2000.dk/f2000a/f2000.nsf/Dokumenter/Alle/NT00003B46

 

Det er lysten, der driver værket

I Grundtvigs fædreland må vi dog ikke i al denne målfastsættelse og evaluering glemme, at ”Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.”

 

Målet er jo ikke læsning, men oplevelse, viden, og medleven.

Det er kærligheden til sproget, litteraturen, den gode historie, eventyret og oplevelsen, som driver værket. Den opstår i mødet mellem mennesker , voksne og børn, som deler glæden ved gode bøger og god litteratur og godt sprog.

For at alle børn kan få del i denne glæde, må de voksne omkring børnene sørge for, at de steder børnene færdes i bliver læseinviterende miljøer. Der skal være en mangfoldighed af bøger og andre læsematerialer til rådighed. Bøger til højtlæsning og bøger til børnenes egen læsning. Skønlitterære bøger og fagbøger. Svære bøger og lette bøger. Billedbøger, lydbøger og elektroniske bøger.

 

Så er der tilbage kun at åbne bogen og begive sig ind i dens verden – på rejse i tid og rum – alene eller sammen.

God læselyst!

Karin Erbo Jensen

Læsekonsulent

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se flere artikler »