Pigen i træet

Forfatter:
Aase Schmidt
Illustrator:
Lilian Brøgger
ISBN:
87 7369 597 1
Side:
99
Indbinding:
fast
Stilfærdig lille fortælling om mobning. Selma på 9 år tænker tilbage på, da hun flyttede fra storbyen til en lille by ved vandet, og kort efter fik en lille- bror. De mange forandringer er svære, men det går indtil hun skal i skole. Problemerne kulminerer dramatisk ved en fødselsdagsfest, hvor hun lukkes inde i et skab under leg. Selma er en alvorlig og ansvarlig pige, der længe skjuler tingene for sine i øvrigt gode forældre. Nabokonen, Stella, er en festlig dame, der laver billedtæpper, og hun bliver Selmas fortrolige. Hun hjælper pigen, og giver hende grønne negle! og styrke til at sige fra og vise, hvem hun er. Selma får mod til at fortælle klassen, hvordan hun har haft det, og det hjælper. Den sympatiske historie er velfortalt, og virker psykologisk ægte. Vi følger med Selma, og glæder os til sidst, selvom løsningen nok er lidt nem, idet det jo langt fra er alle ulykkelige børn, der lige har en Stella i baghaven. Bogen er sat i en stor og åben sats, der gør den nem at læse for børn fra 9 år, og den vil også være velegnet til oplæsning og samtale. Tove Delica (Skolebibliotekar)
Selma er ikke noget almindeligt navn ude på lande. Derfor skal hun kanøfles, og Selma er let at kanøfle, for hun er lige flyttet ud af storbyen, og mor har en lille ny i maven. Selma er 10 år og temmelig alene. Sorg til glæde. Aase Schmidt kan skrive sig ind i almindelige foreteelser fra hverdagen og se dem igennem de mindste øjne. Det viser hun med den smukke historie om "Simon og de ni sten" der kom for nogle år siden.Den handlede om en dreng på 5 år, der skal passes i 10 dage og 9 nætter hos bedsteforældrene. Sorg bliver til glæde vendt, og sådan går det også for Selma, der har et godt bagland i form af forældre, der er stille og rolige, samt naboen - hun hedder skam Stella - der pusler med urter, tekstiler og bl.a. billedet "Pigen i træet", som bogen er opkaldt efter. Fornemt kapitel I begyndelsen er det sommerferie, og Selma er bare ked af de. Så kommer hun i skole, hvor hun bliver endnu mere nedtrykt. Piger kan være så onde! Men Stella tager hånd om hende og kvinder hende op til at rejse sig i klassen og fortælle, hvordan hun har det. Det er et fornemt kapitel, Aase Schmidt har skrevet der. Det fortæller om at turde, og det er ikke alle, der tør det. På kanten af tårekanalerne. "Pigen i træet" er fortalt med varme og stor forståelse for sjælens uønskede ensomhed. Den er på sin egen måde fuldendt. Og forfatteren er lige så glæd som Selma til slut. Hele vejen igennem er der en tæt forbindelse imellem de to. Så historien balancerer på kanten af tårekanalerne - uden at falde til krokodillerne. Fin boggave til en klog pige på 9-11 år. Steffen Larsen (Politiken.)
"Det , der er svært i dag, er måske ikke så slemt i morgen. I morgen kan blive den bedste dag i hele livet". Kloge ord fra den ældre kvinde, Stella, til den ni årige Selma, der har det svært med de forandringer, tilværelsen byder hende. Selma flytter med sin far og mor fra byen til landet - far har fået nyt arbejde og efter sommerferien skal hun starte i en ny skole. Samtidig skal hun være storesøster. En stor mundfuld, og det bliver ikke nemt. Værst er skolekammeraterne, indimellem grusomme i deres bestræbelser for at holde Selma uden for det gode selskab. Selma har heldigvis sin mor, far og nye lillebror, som holder af hende, og så har hun Stella. Hun bliver, selv om hun er "gammel", Selmas bedste ven og i sidste ende redningsmand. Stella er noget for sig selv, farverig og varm. Hun skaber et fristed for Selma, lytter til hende og lærer hende, at hun er nødt til at fortælle, hvordan hun føler. Stå ved den, hun er, og ikke bøje sig for de ubehageligeheder, hun møder i skolen. Og hun giver praktisk bistand, når det gælder. Historien er i jeg-form, skrevet et år efter den sommer, hvor det hele skete. Heldigvis er meget forandret til det bedre. En rigtig bog om, hvor svært det kan være, når tilværelsen forandres, og man bare er ni år. Det er også en påmindelse til voksne medlæsere om at være opmærksomme på børnene. De tåler undertiden meget og holder det for sig selv, selv om de har det rigtig slemt. Der er gode muligheder for samtaler, for eksempel om, hvordan man har det med hinanden i klassen, eller om forandringer eller om venskaber. Som oplæsningsbog for de 7-11 årige og frilæsning for de ældste af børnene i gruppen. Ny i klassen. Mobbet lige fra første dag. Selma er bundulykkelig. Hvordan skal hun klare sig. Jeg kastede mig over denne bog, da den foregår i den lillebitte by - Norsminde syd for rhus - hvor jeg bor. Det giver jo lige bogen en ekstra stjerne hos mig. Men historien kunne udspilles hvorsomhelst. Den handler om mobning, som jo desværre foregår overalt. Selma på 9 er lige flyttet til den lille by og føler sig ret ensom. Det er sidst i sommerferien, og hendes forældre er mest optaget af den nye baby, som de snart venter. Selma tuller rundt og udforsker omgivelserne. Bl.a. finder hun en skjult jordhule, hvor hun holder til. Første skoledag truer, Selma er meget nervøs. Og det har hun god grund til. 2 piger styrer alt i klassen, og de sørger for, at Selma holdes udenfor fra første dag. Hendes navn og udseende - alt er galt. Da Selma inviteres til den ene af pigernes fødselsdag, tror hun, at hun er ved at blive accepteret. Men nej, hun bliver blot låst inde i et lille afsides rum. Hun er ved at dø af skræk, men bliver heldigvis fundet. Det bliver den den festlige nabokone Stella, der giver Selma mod til at sige fra. Stella er meget farverig, syr billedtæpper og mediterer. Og så har hun grøn neglelak på tæerne. Selma fortæller åbent i klassen, hvor dårligt hun har det, så mobberne bliver konfronteret med, hvor ondt det gør. Og det løsner op. Klassen får talt problermerne igennem med klasselæreren. Det er en sød lille bog, der viser, at der er en vej ud af ensomhed og mobning. Men det kræver mod. Margit Bryder - rhus Kommunes Biblioterer - Højbjerg