Anmeldelse: Bag volden - Anmeldelse fra Politiken.

Piller alle vegne.

Linda Lassen fortæller besin­digt og godt om skyld og uskyld i provinsen.

Linda Lassen skriver den slags bøger for børn og unge, som der altid er brug for. Roligt og redeligt fortæller hun om verden vest for Valby Bakke. Uden brug af hverken magi eller hektisk stacca­to. 'Bag Volden' er sådan en historie. Den foregår i Nyborg ‑ deraf titlen ‑ og fortæl­ler om stoffer og død, vanvid og voldspil. Roligt og redeligt.

I provinsen flyder stofferne frit. Alle ved, hvordan man får fat i dem. Det er det ene spor, som fører til både høj og lav i den lille by. Det andet spor hedder Gry, og stofferne tog hendes bedste veninde. Nu er det ved at gå galt for Malene, der er voldspillets helt store stjerne, og bestemt har noget kørende med den nye semipro­fessionelle instruktør, som gemmer sig i et sommerhus uden for byen. Malenes far er tandlæge. Og ganske langsomt tegnes et billede af en flok unge og deres netværk og familier og sommerjob. Men tryghed bliver til utryghed. Fra en stille start skri­ves handlingen frem til en dramatisk fi­nale. Storm over Storebælt.

Vi er langt fra Facebook og sms i stride strømme. Nyborg er på nettet, men i de varme aftener er det rart med et bål på stranden og en enkelt dåseøl. Uskyld og skyld lever side om side. Det får Linda Las­sen fortalt på en overbevisende måde. Når rødderne kommer og blander sig ved bålet, tænker Gry, at de har jo også lov til at være her.

Der er meget besindig dialog i historien. Måske lidt for meget. Og ikke alt er lige vedkommende. Gry hører skridt: »Trinnene tilhører Tobias' mor, som jeg kan kende fra banken, hvor hun sidder bag kassen«. Samme Tobias er i øv­rigt et trist bekendtskab. Hans formørke­de vej er beskrevet med indsigt og forstå­else.

Linda Lassen skriver med et venligtsin­det røntgenblik om almindelige unger fra provinsen. Derude, hvor kragerne og pusherne vender. 'Bag Volden' er en god bog.

STEFFEN LARSEN

steffenlarsen@pol.dk