Anmeldelse: Sally med de mange navne - Anmeldelse fra Politiken.

Skrevet af Aase Schmidt. Illustreret af Lillian Brøgger.

Hvem er Sally ? Er hun en sørøver, eller er hun en sommerfugl.

Aase Schmidt fortæller om pigen med de mange identiteter. Sally er fire år. Og Lillian Brøgger har tegnet til.

Aase Schmidt har en særlig sonde ned til de allertidligste fornemmelser og gøremål. Det gælder i høj grad hendes ”Simon og de ni sten” (2001), der fortæller så smukt om at vente på, at far og mor kommer hjem fra sommerferie.

Men nu handler det om ”Sally med de mange navne”. Og bogen har undertitlen ”Syv godnathistorier for de små”.

Sally bor med sine forældre og sin elskelige storebror i et rødt murstenshus… Og alt er godt.

Vi kommer ind den dag, hvor Sally beslutter sig for at blive sørøver. Med klap for øjet og det hele. Det ender godt. Det gør Sally-hund-historien sådan set også. Bortset fra at hun får bidt sin mor i benet.

Sally Sommerfugl flyver op i et træ, som hun ikke kan komme ned fra. Og da Sally heks kommer på banen, er hun ved at skræmme livet af – Sally. Mor har nemlig grebet dybt i sminkekassen. Så kan hun lære det. Og det gør hun også.

Det er fnuglette fortællinger fra en uge i et barneliv. Måske den uge, hvor en pige fik mod til at vokse.

Især er Sallys forhold til storebror Simon smukt antydet. Og hér er ingen monstre. Kun mostre.

Lillian Brøggers tegninger og kollager svinger med på melodien. Fire år og finurlige forklædninger er lige hendes område.

Resultatet er en solstrålebog.

Steffen Larsen