Forfatter: Linda Lassen
Illustrator: Annemarie Jacobsen
ISBN: 87 7369 537 8
Side: 0
Indbinding: fast indbinding
Anmelderne skrev:
Ungdomsbog om anoreksi. Selma, som går i tiende klasse, har et helt kinderæg af problemer. Efter forældrenes skilsmisse bor hun ved sin mor, som måske drikker for meget. Hun er betaget af en klassekammerat, men er han betaget af hende? Og så er hun veninde med den spændende Lone, som dog efterhånden viser sig at have spiseproblem af de helt store. De ting tumler hun med gennem den hurtigt læste roman, som forfatteren på mange måder er sluppet helt godt fra. Beskrivelsen af Lones spisevægring og omgivelsernes magtesløshed er ralistiske og tankevækkende. Så spis da for pokker, tager man sig i at tænke, men Lone spiser ikke og dør i bogens slutning. Selma selv får efterhånden løst sine familiemæssige problemer og bliver kæreste med klassekammeraten. Hun er ikke modeltynd, men kan altså sagtens have et godt liv alligevel. Den slørede fotoforside matcher indholdet godt, og bogen kan læses af piger fra 12 år. Elisabeth Bennetsen (skolebibliotekar)