|
Anmelderne skrev:
En udmærket og meningsfyldt robinsonade for børn. Drengen Rasmus og hans familie er passagerer på en færge. Skibet forliser, og 41 børn strander på en øde ø uden nogen erindring om, hvor de kommer fra. De kalder sig for Herlignutter og forsøger at organisere et samfund på øen. Om natten har de onde og mystiske drømme, men om dagen synes tingene at fungere, i hvert fald i starten. De giver hinanden passende navne og fordeler arbejdsopgaverne og får løst de akutte problemer. Den højtråbende Brøle Benn bliver udnævnt til høvding, og alle synes tilfredse. Brøle Benn mister overblikket og hans magt smuldrer. Han fjerner de børn, der er årsag til hans problemer. Han bliver afsløret og derpå forladt af de andre børn. I slutningen af fortællingen vågner Rasmus, før færgen skal lægge til, og det hele viser sig at være en drøm. Det er en velkonstrueret og tankevækkende historie med en god psykologisk indsigt. Handlingsforløbet glider naturligt afsted og udvikler sig logisk hen mod det endelige og forløsende opgør. Den enkle og nøgterne sprogtone er meget børnevenlig med sine relativt korte sætningsopbygninger og enkle syntaks. Der er mindelser om William Goldings hovedværk Fluernes herre fra 1954. Bogen handler om kærlighed, accept, afvisning, fortrængninger samt livets eksistentielle spørgsmål. Den flotte drømmeagtige forside matcher fint bogens indhold. Målgruppen er de 9-12 årige. Vera Jensen (skolebibliotekar)
En stor flok børn er sammen med deres forældre passagerer på et stort skib. Undervejs på sejlturen passerer de "Herlinutøerne". Øerne er ubeboede, og det sætter straks gang i en af børnenes fantasi - "Tænk, hvis man kunne besøge dem?" Om natten, mens alle sover, trækker det op til et gigantisk uvejr, som resulterer i havari. 41 børn driver i land på nogle øde øer. Børnene har hukommelsestab og kan intet huske om deres fortid. Her tager romanen for alvor sin begyndelse, og handlingen skrider godt fremad. Hvordan skal man organisere et samfund? Hvem skal bestemme? Hvordan skal man bo? Hvordan får man mad og tøj? Alle de klassiske spørgsmål skal der svares på. De klassiske brilleglas, som ved hjælp af solens stråler kan lave ild, er heller ikke glemt, sigesom romanens øvrige intertekstuelle træk så som at strande på en øde ø og så videre. Alt foregår ikke i lutter idyl på øen, selvom man kunne forestille sig det. På et tidspunkt bliver alle de mindre børn "bare for meget". De vræler om natten og er bange og så videre. De må skaffes af vejen. Det bliver de så - til en ø, der ligger endnu længere væk. Der kommer også mudderskred, som ødelægger deres hytter. Problemerne bliver større og større for en af børnene, kalde "Brøle Benn", for han viser sig at være en upålidelig fyr, der gerne vil have de andres beundring. Bogens afslutning er uventet og klassisk! Eleverne på folkeskolens mellemtrin vil synes godt om bogen, fordi den har en vis længde, og læseren vil givet leve sig ind i handlingen. På den baggrund kan den anbefales som en rigtig god frilæsningsbog for elever fra 4. klasse. Sofie Esmann Busch.(Folkeskolen)
|
